Valg af Zone typer
Under sammenparringen skal du vælge, hvilken zonetype de forskellige sensorer skal tilhøre. Zonetypen afgør, om sensoren kun skal være aktiv under FULD-sikring eller om den også skal indgå i SKAL-sikring. På den måde kan alarmsystemet indstilles til, at nogle sensorer er aktive ved SKAL-sikring og andre ikke. Det betyder med andre ord, at alarmen kan være tilkoblet om natten, hvor bevægelse i rum som soveværelse og gang ikke vil aktivere alarmen, hvorimod bevægelse i f.eks. stuen vil aktivere alarmen.
|
Zonenavn |
Benyttelse |
Sensor-funktion |
|
Indbrud |
Benyttes oftest til dørkontakter, men også til kælder og/eller andre rum, hvor sensorerne skal være aktive både ved FULD-sikring og SKAL-sikring. |
Når alarmen er tilkoblet og sensoren aktiveres, vil den starte alarmen med det samme (både i FULD-sikring og SKAL-sikring) |
|
SKAL-sikring |
Benyttes typisk på gangarealer, i soveværelser og lignende, hvor der gerne må være bevægelse, når alarmen er tilkoblet SKAL-sikring. |
Denne zone vælges til sensorer, der ikke skal starte alarmen, når den er tilkoblet SKAL-sikring. Samme sensorer vil være aktive, når alarmen er tilkoblet FULD-sikring, og bevægelse i rummet vil aktivere alarmen med det samme. |
|
SKAL indgang |
Indgange |
Ved FULD-sikring er alarmen aktiv med det samme og vil starte ved bevægelse. Ved SKAL-sikring er der forsinkelse på alarmen. |
|
Forsinket |
Entré/bryggers |
Hvis en ’Indgang’-sensor aktiveres før denne sensor, vil der være forsinkelse på denne sensor, før alarmen går i gang. Hvis ikke en ’Indgang’-sensor aktiveres først, vil denne sensor starte alarmen med det samme. |
|
Indgang |
Indgange |
Når alarmen er tilkoblet, og sensoren aktiveres, har du en vis tid til at frakoble alarmen, inden den startes (gælder både i FULD-og SKAL-sikring). Forsinkelsestiden kan justeres, lige som forsinkelseslyden kan justeres eller slås fra. |
|
FULD Indgang |
Indgange |
Fungerer som ’Indgang’-sensor, men er ikke aktiv i SKAL-sikring. |
|
24 timer |
For elektroniske alarmer. |
Uanset om alarmen er tilkoblet eller ej, vil aktivering af sensoren starte alarmen. |
|
Brand |
Benyttes til røgsensorer. |
Benyttes til røgsensorer |
|
Nødopkald |
Kan vælges ved sammenparring af fjernbetjeninger. |
Ved tryk på panikknappen(+) på fjernbetjeningen eller andre panikknapper ringes op til alle på opkaldslisten og/eller der udsendes en SMS. |
|
Væske |
Benyttes til væskesensor. |
Benyttes til væskesensor |